Serveringen hos Dalle Valle

Stegt Flæsk hos Café Dalle Valle Herlev

Café Dalle Valle Herlev

149
2.15

Flæsk

1.5/5

Kartofler

2.0/5

Sovs

2.5/5

Tilbehør

2.5/5

Fordele

  • Buffet med eget udvalg
  • Kødet var sprødt
  • Mange typer kartofler

Ulemper

  • Kødet var tørt
  • Ingen smag i sovsen
  • Kartoflerne havde fået lidt for lang tid

Det er fredag aften, og vi var på vej i biffen, for at se den nye Black Panther frilm fra Marvel.

Den var virkelig god, og meget respektfuld, over for den afdøde skuespiller og tidligere hovedperson Chatwick Boseman. Så hvis du mangler en anbefaling til en film, så er den helt klart et besøg værd.

Inden filmen skulle vi have noget mad, og havde besluttet os for at besøge Café Dalle Valle i Herlev.

Vi har besøgt Café Dalle Valle mange gange, på mange af deres forskellige restauranter rundt i København.

Og inden vi kommer for langt, vil jeg næsten gerne sige undskyld på forhånd, for vi kommer ikke igennem den her anmeldelse, uden jeg kommer til at fyre en håndfuld fordomme af.

Café Dalle Valle er en buffetrestaurant, der er kendt for deres lave priser og store udvalg.

Man ved når man går indenfor, at kvaliteten på maden, følger priserne.

Så man skal ikke forvente at gå ind til en gourmet buffet.

Med det sagt, så er der en lang række udmærkede retter imellem, og kommer man, når der er mange mennesker og høj udskiftning i buffeten, så kan man sagtens finde en masse lækkert.

Hvis man besøger dem til frokost, så er prisen 99 kr. for buffet, og ellers er den 149, hvis du besøger dem efter kl. 16.

Downloader du deres app, så kan du få en række kuponer og gode tilbud oveni.

Med alt det af vejen, så lad os dykke ned i anmeldelsen af deres stegte flæsk.

Samlet Vurdering

2.15/5

Kr. 149

Prisen er for Stegt Flæsk Ad Libitum

Flæsken

Kødet hos Dalle Valle
Flæsken:
1.5/5

Vi starter som altid ved måltidets hovedperson, som er er den stegte flæsk.

Jeg har som tidligere nævnt, besøgt Café Dalle Valle mange gange, og derfor også prøvet deres stegte flæsk ved tidligere lejligheder.

Og faktisk var kødet jeg fik her, den bedste omgang, jeg har fået hos Café Dalle Valle til dato.

Normalt, så er deres stegte flæsk, komplet tørstegt, og man skal næsten have ekstra værktøj med, for at spise det.

Men kødet her var knap så stegt, og det overskydende fedt der sad på, gjorde at kødet var lidt saftigt.

Kødet var stadig lidt tørt og sejt at spise, men der var sprøde svær, og selvom det ikke kunne få vildt høje anmeldelser, så har jeg prøvet meget værre.

I skrivende stund tilbyder Caf´e Dalle Valle deres julebuffet.

Derfor er der mulighed for bl.a. flæskesteg, som var udmærket, men også en smule tør.

Mit favorit kød hos Café Dalle valle, er noget langtidsstegt oksekød, der er super mørt og ligger i en lækker brun sauce.

Kartoflerne

Kartoflerne:
2/5

Normalt når man får stegt flæsk, så får man også kogte kartofler til, med eller uden skræl.

Da Stegt flæsk ikke er Café Dalle Valles hofret, så må man selv være lidt kreativ med, hvordan man får kartofler til sit måltid.

Kartoflerne hos Dalle Valle

Der er flere muligheder, og jeg gik med nogle små ristede kartofler.

De havde fået lidt for lang tid i ovnen, og var blevet rynkede og lidt tørre og kedelige i smagen.

Da det jo er en buffet, så kan man jo også vælge, at være lidt kreativ.

Man kan fx. vælge pommes frites, fløde kartofler eller kold kartoffelsalat til.

Da det er tid til julebuffeten, så er der også brune kartofler, der heller ikke havde vildt meget smag.

Sovsen

Sovsen hos Dalle Valle
Sovsen:
2.5/5

Vi skal selvfølgelig også vende persillesovsen, nu hvor vi kan sammensætte et helt måltid fra buffeten.

Og den var desværre heller ikke værd at skrive hjem om.

Der var ingen smag af persille, og det virkede heller ikke til, at den var smagt til med salt.

Om der er tale om en købt, færdiglavet sovs er jeg lidt i tvivl om, men jeg tror faktisk en f. Knorr persille sovs, ville smage af noget.

Tilbehøret

Tilbehøret:
2.5/5

På Café Dalle Valle, er udvalget af tilbehør, jo næsten uendeligt.

Jeg forsøgte at finde nogle rødbeder, da det jo eftest er det der følger med, når vi er ude og spise stegt flæsk.

Det lykkedes ikke, men jeg fandt dog en omgang rødkål, der må være det næstbedste.

Tilbehøret hos Dalle Valle

I buffeten kan man også få hakkebøffer med bløde løg, så man kunne få bløde lg, som vi fx. så det hos Restaurant Krudtuglen for nogle uger siden.

Men som nævnt, så er der jo tale om en buffet, så hvis du vil have en skål salat, eller et stykke pizza til din stegte flæsk, så er der rig mulighed for at kombinere det.

Servicen

Til sidst skal vi selvfølgelig også vende servicen hos Café Dalle Valle.

På trods af mig og mine fordomme, så havde vi faktisk bestilt bord på forhånd, så det var ikke bare et spur of the moment, at vi kom forbi.

Og jeg blev faktisk lidt skuffet. For vi havde bestilt bord, og det på trods, så blev vi sat lige midt mellem buffeten og baren.

Det må have været en af de dårligste borde i restauranten.

Der kommer konstant en masse mennesker forbi, der er ved at fylde deres tallerkener ved buffeten, og i baren kører blenderen non-stop, så man kunne næsten ikke høre hvad man selv tænkte.

Selve personalet var dog meget flinke, og opmærksomme.

Tjeneren  glemte dog ved et par lejligheder at hente vores regning, som vi måtte bede om flere gange.

Men deres personale er altid søde og imødekommende.

Hvad mener du?

Har du besøgt Café Dalle Valle i Herlev, og har du en holdning til deres stegte flæsk, eller måske resten af deres buffet?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Der er rigtig mange forskellige om meninger om stegt flæsk, måske din er anderledes?

Læs alle vores anmeldelser her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *