Serveringen på Københavner Cafeen

Stegt Flæsk på Københavner Caféen

Københavner Caféen

199 DKK
3.9

Flæsk

3.5/5

Kartofler

4.0/5

Sovs

3.5/5

Tilbehør

4.5/5

Fordele

  • Stærk smag i kartoflerne
  • Kødet var generelt meget homogent
  • Overordnet god smag

Ulemper

  • Sovsen var meget flødet
  • Persillen lå ovenpå sovsen
  • Kød kunne godt have fået lidt længere tid

Stegt flæsk på Københavner Caféen

Serveringen på Københavner Cafeen

Det blev tirsdag, og med kun en uge til folketingsvalget.

Vi tog derfor glæderne på forskud, og snig smagte noget valgflæsk, som man kan nyde på dagen, hvis man besøger Københavner Caféen 1. november.

Vi ankom en gruppe på 5, hvor nogle af os var der et kvarter for tidligt, mens andre kom 6 minutter for sent.

Det er vigtig information, når du bevæger dig ned og læser om servicen på Københavner Caféen.

Vi indtog hurtigt en øl og fik hurtigt mad.

Så vi startede glade ud.

Københavner Caféen er en lille restaurant i indre København, hvor klassisk mad, gammel Dansk indretning og billeder af kongefamilien, er omdrejningspunktet i restauranten.

Vi blev mødt af sødt personale, og havde alt i alt, en rigtig dejlig aften.

Læs med herunder, for at gå i dybden med anmeldelsen.

Samlet Vurdering

3.90/5

Priser

Kr. 199

Prisen er for Stegt Flæsk Ad Libitum

Flæsken

Flæsken på Københavner Cafeen
Flæsken:
3.5/5

Alt maden blev serveret på et fad, så vi blot skulle gå til den.

Som tidligere nævnt, så var vi 5 personer ved bordet.

Mængden af flæsk var fin til en første omgang, og den blev hurtigt fyldt op, da det første fad var tømt.

Dermed fik vi frisk og varm flæsk, da vi fik en opfylder.

Enkelte af os, var også klar på en lille 3. portion, her skulle vi dog vente ret længe, før det var klar, da de nok ikke havde noget klart i køkkenet.

Smagen på flæsket var også god. Der var sprød svær, og en meget konsistent type kød.

Det kunne dog godt have været en lille smule mere mørt.

Enkelte stykker havde også en lidt tyk fedtkant. Dog var det tynde skiver, så det var ikke klamt, som man ser andre steder.

Kartoflerne

Kartoflerne:
4/5

Smagen på kartoflerne var rigtig god, og en stærk kartoffelsmag.

Enkelte af kartoflerne var en smule udkogte, men havde generelt en god konsistent.

Kartoflerne på Københavner Cafeen

De kom, badet i hakket persille, der måske godt kunne have været undværet i de mængder.

Men generelt var kartoflerne en positiv oplevelse i måltidet.

Sovsen

Sovsen på Københavner Cafeen
Sovsen:
3.5/5

Sovsen tæller desværre ned i den overordnede score af måltidet.

Det er der flere årsager til.

Først og fremmest, så var sovsen meget fed og flødet.

Det kan hurtigt blive for fedt, når man har et måltid som stegt flæsk, hvis der er for meget flde i sovsen.

Personligt ville jeg aldrig selv putte fløde i en persillesovs, netop fordi der er så mange andre, tunge elementer i retten.

Sovsen var også under saltet.

Til sidst, så lå al persillen på toppen af sovsen.

Følger man med i vores anmeldelser, så ved man også, det i sig selv trækker ned i vurderingen.

Når persillen ligger på toppen af sovsen, så får den ikke mulighed for at koge med, og give smag til sovsen.

Og da det var ret grofthakket persille, så blev det også lidt en kamp, med at holde det ude af tænderne.

Tilbehør

Tilbehøret:
4.5/5

Hos Københavner Caféen får man hjemmesyltede rødbeder med til sin stegte flæsk.

Og det er næsten synd for dem, at vi ikke uddeler points for tilbehøret, for de var godt nok gode.

De havde en mere intens surhed, end man normalt er vant til.

Tilbehøret på Københavner Cafeen

Derudover, så var de skåret i stænger, frem for skiver, som jo er normalen.

Det gjorde, at der var langt mere overflade at sylte.

Det gjorde dem bløde og lækre, samtidig med der var en intens smag.

Servicen

Nu er du endelig nået så langt, at vi kan vende tilbage til, hvorfor det var vigtigt, hvornår folk ankom.

Da vi bestilte bord til at besøge restauranten online, havde vi skrevet en bemærkning om, at vi kom for flæsken.

Dette gør vi som regel, da nogle steder med flæsk som dagens ret, desværre løber tør, hvis de ikke har planlagt ordentligt.

Så det er lidt et sikkerhedsnet for os selv.

Men restauranten havde taget det til hjerte, så da de sidste gæster kom 6 minutter for sent, gik der 2 minutter til vi fik vores mad.

Hvilket betyder 8 minutter fra vores egentlige reservation.

Det kan man vist ikke klage over.

Ligeledes, så var de hurtige til at fylde op, af sovs, kød og kartofler, i takt med at skåle og fade blev tømt.

Da vi ankom, blev vi mødt af nogle utroligt venlige mandlige tjenere.

De var friske på at drille vores venner der kom lidt for sent.

Vi havde også knap nok sat os, fr de spurgte om drikkevarer, og fik serveret den første øl.

Det er helt sikkert et sted vi kunne overveje at komme tilbage til,udelukkende for den service vi modtog.

Og så har de jo også mange andre ting på menuen, så måske man skulle prøve en Schnitzel en dag?

Hvad mener du?

Har du besøgt Københavner Caféen, og har du en holdning til deres stegte flæsk?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Der er rigtig mange forskellige om meninger om stegt flæsk, måske din er anderledes?

Læs alle vores anmeldelser her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *