Søg

Stegt flæsk hos M.G. Petersens Familiehave

Indholdsfortegnelse

Det var blevet tid til en hyggelig aften ude, med en flok gode venner.

Vi kommer ofte forbi M.G. Petersens Familiehave, og elsker den gode stemning, af haven og omgivelserne, midt på Frederiksberg.

Hvis du ikke kender til M.G. Petersens Familiehave, så er det en stor have, hvor man sidder udendørs i alle typer vejr, og nyder klassisk husmandskost.

Fælles for alt på menuen er, at der er rigeligt mad, du ved du bliver mæt, og du får lidt dårlig samvittighed, hvis du tæller kalorier, præcis som det skal være.

Vi har som sagt været forbi M.G. Petersens Familiehave mange gange, og ved vi altid bliver mødt med et smil, og en fantastisk betjening.

Men du er jo ikke kommet her, for at høre om vores bytur, du vil nok høre mere om flæsken.

Desværre er der ikke tale om Danmarks bedste flæsk, men det er bestemt heller ikke en bundskraber, i forhold til, hvad vi tidligere har prøvet.

M.G. Petersens Familiehave 209
3.4
  • Flæsk
    (3.5)
  • Kartofler
    (3)
  • Sovs
    (3.5)
  • Tilbehør
    (3.5)

Sammenfatning

Som en klassisk familie have, er der rødternet dug på bordene og stegt flæsk ad libitum hos M.G. Petersens Familie have

Brugeranmeldelse
  • Flæsk
    Afsendelse
  • Kartofler
    Afsendelse
  • Sovs
    Afsendelse
  • Tilbehør
    Afsendelse

Fordele

  • God mængde mad
  • Gode råvarer
  • God smag

Ulemper

  • Meget fedt på flæsk
  • Sovsen var meget flødet
  • Persillen lå ovenpå sovsen

Samlet Vurdering

3.4/5

Priser

209 DKK

Prisen er for Stegt flæsk ad libitum

Flæsken

Flæsken:
3.5/5

Selve flæsken, var mør og lækker.

Vi var 2 personer der delte serveringen, hvor M.G. Petersens Familiehave tilbyder maden ad libitum.

Vi spiste os igennem 2 serveringer, og blev rigtig godt mætte.

Som nævnt, så var flæsken rigtig god, der var dog en del stykker, der var ret fede i kanten, så der lå en del flæskesvær tilbage, da vi var færdige.

Det kan godt blive lidt kvalm, hvis der er for meget fedt på kanterne.

Og når du læser videre, vil du også forstå, hvorfor et fedt måltid, kan blive lidt meget.

Men for flæsken i sig selv, så er M.G. Petersens Familiehave bestemt et besøg værd.

Vi har været forbi og få flæsk flere gange, og sidste gang, var vi 15 mand der delte store fade af flæsken.

Og når man er så mange, så er der også et større udvalg, af typer med kød, hvilket gør, at det faktisk var en lidt bedre oplevelse, da det ikke blev lige så fedt.

Kartoflerne

Kartoflerne:
3/5

På pladsen som birolle i måltidet, finder vi de gode, klassiske hvide kartofler.

Og her var det nogle rigtig lækre kartofler.

Der var en del forskel i størrelser, hvilket gjorde, at de mindre kartofler, godt kunne være lidt udkogte.

Men de var gode, friske og smagfulde.

Derudover, så er det lækkert, når der er skræl på, så kan man selv pille dem, hvis man ønsker en pillet kartoffel.

Samtidig, så holder det på smagen og teksturen i kartoflen.

Også kartoflerne bestilte vi en ekstra portion af, der hurtigt fik ben at få på.

Sovsen

Sovsen:
3.5/5

Trofaste læsere her på siden, kender vigtigheden af sovsen.

Og vil også fornemme, at sovsen her, trækker den samlede anmeldelse ned.

Og det er der flere årsager til.

Som vi var inde på tidligere, så var måltidet meget fedt, pga. flæsken.

Men sovsen var også meget fed, og man var ikke i tvivl om, at der var rigtig meget fløde i.

Mange forventer nok fløde, når de spiser på et sted som M.G. Petersens Familiehave, da det jo er husmandskost.

Vi fandt det dog til at blive lidt for fedt.

Og ligesom da vi for kort tid siden, var hos Bar23, så havde de lagt persillen på toppen af sovsen, så den ikke får kogt med, for at give sovsen smag.

Til gengæld var der rigeligt med friskhakket persille med.

Tilbehøret

Tilbehøret
3.5/5

Hos M.G. Petersens Familiehave var vi så heldige, at de mener, et rigtigt måltid stegt flæsk, skal serveres med rødbeder.

Her serveres de syltede rødbeder, i en lille skål, hvor rødbederne er i tern.

Det var ikke indtrykket, at rødbederne var hjemmesyltede, men de havde en god smag, og var velsyltede.

De gav et rigtigt godt pift til retten, og hjalp lidt, fra de fede elementer.

Rødbederne fik også en opfyldning, i løbet af måltidet, da de hurtigt fik ben at gå på.

Det er blot en dejlig overraskelse, der hjælper med, at binde det hele sammen.

Servicen

Som vi startede med at skrive, så er det ikke første gang, vi har besøgt M.G. Petersens Familiehave.

Stemningen i haven er altid rigtig god, og vi oplever altid, at personalet er venligt og imødekommende.

Vi var der en aften, hvor de var ret pressede, hvilket vi kunne mærke på ventetiden.

Vi ventede i næsten 1,5 time, før maden blev serveret.

Heldigvis var vi ikke kommet for at få hurtig mad, men blot en god aften, så tiden fløj ret hurtigt, på trods af det.

Men ligeledes, da vi bestilte en opfyldning af maden, gik der også ret lang tid, hvilket gjorde os ret utålmodige, da vi jo var i gang med at spise.

Og da opfyldningen kom, var resten af bordet, færdige med at spise.

Vores tjener var dog fantastisk sød, og meget beklagende, over at de var stærkt underbemandede i køkkenet.

Og alt det på trods, vil det ikke holde os væk en anden gang.

Hvad mener du?

Har du besøgt M.G. Petersens Familiehave, og har du en holdning til deres stegte flæsk?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Der er rigtig mange forskellige om meninger om stegt flæsk, måske din er anderledes?

0 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *