Serveringen på Sans souci

LUKKET – Stegt flæsk på Sans Souci

LUKKET - Sans Souci

175
2.15

Flæsk

2.5/5

Kartofler

2.0/5

Kartofler

2.0/5

Sovs

2.0/5

Fordele

  • God stegning af flæsk
  • Tyk sovs
  • Overordnet god smag

Ulemper

  • Meget fløde i sovsen
  • Skiftende kvalitet i serveringen
  • Persille alle vegne

Stegt flæsk på Sans Souci

BEMÆRK - Sans Souci har været lukket ned, og er genåbnet og serverer ikke længere stegt flæsk

En forårs mandag skulle bruges, ved at besøge den gamle restaurant, Sans Souci i hjertet af Frederiksberg.

I hyggelige omgivelser, var det tid til at sætte tænderne i mandagens ret, nemlig deres stegte flæsk.

Vi var blevet anbefalet et besøg i de gammeldags omgivelser, samt deres stegte flæsk, så der var jo ingen vej udenom.

Vi blev modtaget i restauranten med åbne arme, af de to kvindelige tjenere, der straks fik os placeret ved et bord.

Mange restauranter som denne, hvor man kan få klassiske retter, har ofte ternede duge på bordet. Men hos Sans Souci var der hvid papirdug og vinglas på bordet, der indikerer, det er lidt finere.

Besøg Sans Souci her

Men lad os da endeligt dykke ned i måltidet, for det er sikkert derfor du kom forbi.

Samlet Vurdering

2.15/5

Priser

Kr. 175

Prisen er for Stegt Flæsk Ad Libitum

Flæsken

Flæsken hos Sans Souci
Flæsken:
2.5/5

Flæsken hos Sans Souci kom i en rigtig god mængde til to personer. Prisen var dog ad libitum, så der skulle ikke spares på noget.

Det var rigtig hyggeligt, at maden blev serveret i en støbejernsgryde, hvilket er noget, man ikke rigtig ser andre steder.

Vi var også rimeligt godt tilfredse med kødets smag og konsistens.

Vores begejstring gik dog en smule ned, da vi fik anden omgang, hvor kødet var lidt sejt.
I den første servering, var kødet meget mørt og lækkert, men det virkede ikke som om, det var den samme konsistens hver gang.

Heldigvis var skiverne tynde, og alle sammen stort set samme tykkelse, hvor fedtet var stegt godt af.

Grunden til, at de ikke får en højere score på kødet, er simpelthen forskellen i kvaliteten.

Kartoflerne

Kartoflerne
2/5

Kartoflerne hos sans Souci, var desværre noget af det der trak ned i vores anmeldelse.

Mange af kartoflerne var ret vandede, og faldt lidt fra hinanden, når man tog fat i dem.

Kartoflerne hos Sans Souci

Sorten af kartoflerne var heller ikke de bedste til stegt flæsk. Vi ved ikke præcis hvilken sort det var, men de ligger hn af mod asparges kartofler, der har en lidt småsur eftersmag, som tager en del af opmærksomheden.

Kartoflerne blev serveret i en lille støbejernsgryde, magen til den kødet kom i, som var et rigtig hyggeligt touch.

Sovsen

Sovsen hos Sans Souci
Sovsen:
2/5

Sovsen hos Sans Souci kunne vi ikke finde helt ud af, hvor vores holdning lå henne af.

Der var ingen tvivl om, at der var utroligt meget fløde i den, og ikke særlig meget persille.

Som man kan se fra kødet og kartoflerne, var de dækket af persille, der måske skulle have været i sovsen.

Da sovsen kom ind, havde den den klassiske hinde på toppen, som om den lige havde stået lidt for længe og ventet, på at komme ud.

Sovsen var også lige lovlig tyk. Til gengæld var den perfekt krydret.

Tilbehør

Tilbehøret:
2/5

Som tilbehør til maden, serverede de hjemmesyltede rødbeder til deres stegt flæsk hos Sans Souci.

Det var nogle rigtig lækre rødbeder, og de var ret hurtigt væk. Så dem blev der selvfølgelig bestilt lidt flere af , ret hurtigt.

De gav en ret god smagsoplevelse til resten af måltidet.

Tilbehøret hos Sans Souci

Servicen

Til sidst skal vi selvfølgelig også vende servicen hos Sans Souci.

Som vi nævnte i starten, så blev vi budt velkommen med stor entusiasme af de 2 kvindelige tjenere.

Så snart vi satte os ned, så blev der også hældt vand op til os, som man gør på de lidt finere steder.

I løbet af måltidet var de også meget opmærksomme, og var gode til at spørge, om vi skulle have fyldt noget op, som gerne kom ret hurtigt.

Dog havde de to tjenere ikke rigtig aftalt, hvem der tog hvilke borde.

Det betød, at vi flere gange blev spurgt om de samme ting, både i forhold til om vi skulle have mere mad, om maden var ok osv.

Vi var derfor flere gange nødt til at sige, at vi allerede havde bestilt ved kollegaen.

Ligeledes når vi bestilte tingene, så blev det glemt, så på den måde var det jo meget godt, at de kravlede lidt på hinanden.

Med det sagt, så var begge tjenere skønne, og utroligt godt selskab, og vi følte os taget rigtig godt af, under hele vores besøg, os Sans Souci.

Hvad mener du?

Har du besøgt Sans Souci? og har du en holdning til deres stegte flæsk?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Der er rigtig mange forskellige om meninger om stegt flæsk, måske din er anderledes?

Læs alle vores anmeldelser her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *